Om Zinkdrengene: “Med stenansigt og døde øjne blev hun urbillede på krigens gru som moderen, hvis søn var faldet i Afghanistan. Hendes hænder skrabede ned over kinderne, som om hun forsøgte at skrælle sorgen af sig. Den traumatiserede krop sitrede desperat og udpint. Utrøsteligt og uforglemmeligt.”